Et dødsbo kan behandles som et privat skifte, når en række betingelser er opfyldt. Ofte vil behandlingen af boet som privat skifte være billigere end at lade boet behandle som et bobestyrerbo.

Det skyldes blandt andet, at en bobestyrer er udpeget af Skifteretten og oftest behandler boet ud fra den tid, som han eller hun bruger på at behandle boet, hvor en privat dødsboadvokat i mange tilfælde vil kunne tilbyde en fast pris. Herudover kan der i et bo, der behandles af en bobestyrer, være store uenigheder mellem arvingerne eller andre komplikationer. Uenigheder blandt arvingerne medfører et større tidsforbrug og vil dermed også oftest føre til højere omkostninger.

Et dødsbo kan behandles som et privat skifte, når en række betingelser er opfyldt:

• Alle arvinger i boet skal være enige om, at man vil foretage privat skifte
• Boet skal være solvent – det betyder, at boet skal se ud til at ende med et økonomisk overskud, når værdierne er gjort op, og gælden er betalt
• Mindst en af arvingerne skal være myndig og solvent – det betyder, at at han/hun ikke må være repræsenteret af en værge, og at han/hun skal kunne betale sine regninger
• Den afdøde må ikke have oprettet et testamente, som udelukker privat skifte

Et dødsbo skal behandles som et bobestyrerbo, når:

• Blot én af arvingerne ønsker det
• Afdøde har bestemt det i sit testamente
• Alle arvinger er under konkurs eller umyndige
• Hvis der er tvivl om, hvem der skal arve
• Hvis boet ser ud til at blive insolvent

Omkostningerne ved at få en af Skifteretten udpeget bobestyrer til at behandle et bo kan variere betydeligt, afhængigt af boets størrelse, kompleksitet og den tid, det tager at behandle boet. Bobestyreren aflønnes typisk efter timepris, som kan ligge mellem 2.000 og 3.500 kr. pr. time ekskl. moms.

Den samlede pris for bobestyrerens arbejde kan derfor variere meget, men det er ikke usædvanligt, at honoraret ender i intervallet 50.000 til 150.000 kr. eller mere for et gennemsnitligt bo. Dette beløb kan stige yderligere, hvis der er mange aktiver, gæld, konflikter mellem arvinger eller andre komplekse forhold.

At sidde i uskiftet bo betyder, at en efterlevende ægtefælle overtager rådigheden over den afdøde ægtefælles formue uden at skulle skifte boet med eventuelle børn. Det betyder, at ægtefællen kan fortsætte med at disponere over fællesformuen som hidtil, uden at arven efter den afdøde bliver fordelt. Uskiftet bo kan kun anvendes, hvis den afdøde ægtefælle ikke havde særbørn (børn fra tidligere forhold) eller hvis disse særbørn giver samtykke til at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Et dødsbo er underlagt forskellige former for skatter og afgifter, herunder boafgift, tillægsboafgift, dødsbobeskatning og retsafgift, alt efter dødsboets størrelse, samt hvordan afdødes arvinger vælger, at boet skal behandles.

Behandlingstiden for et dødsbo varierer, men det tager typisk mellem 6 og 12 måneder at afslutte boet.

Ved privat skifte skal boet være afsluttet inden 1 år fra dødsdagen. Ved et bobestyrerskifte skal boet være afsluttet inden 2 år fra dødsdagen. Et bo kan derfor overgå fra privat skifte til offentligt skifte, hvis fristen ikke overholdes.

Hvis det ikke er muligt at nå til enighed, kan arvingerne anmode Skifteretten om at overdrage boet til en bobestyrer. En bobestyrer er en advokat udpeget af Skifteretten, som vil træffe de nødvendige beslutninger for at afslutte boet, og arvingerne mister dermed deres direkte indflydelse på beslutningerne.

Brutto bobeholdningen refererer til den samlede værdi af alle afdødes aktiver, inklusive fast ejendom, kontanter, værdipapirer, bankindeståender, investeringer, værdigenstande som køretøjer, smykker og andre ejendele. Hvis afdøde var gift på dødstidspunktet og ægtefællerne havde delingsformue (fælleseje), skal bobeholdningen også omfatte ægtefællens formue.

Dødsboets værdi udregnes ved at fastslå både brutto bobeholdningen og nettoformuen.

Brutto bobeholdningen refererer til den samlede værdi af alle afdødes aktiver, inklusive fast ejendom, kontanter, værdipapirer, bankindeståender, investeringer, værdigenstande som køretøjer, smykker og andre ejendele. Hvis afdøde var gift på dødstidspunktet og ægtefællerne havde delingsformue (fælleseje), skal bobeholdningen også omfatte ægtefællens formue.

Når brutto bobeholdningen er opgjort, trækkes alle afdødes gældsforpligtelser og eventuelle udgifter i forbindelse med dødsboets behandling fra. Dette kan inkludere lån, kreditkortgæld, ubetalte regninger, omkostninger ved begravelsen og øvrige krav.

Nettoformue er det beløb, der er tilbage efter fradrag af gæld og udgifter fra brutto bobeholdningen. Det er denne nettoformue, der danner grundlaget for beregningen af boafgifter og den endelige fordeling af arven blandt arvingerne.

Nettoformuen udgør altså den faktiske værdi af dødsboet, som arvingerne vil modtage efter betaling af alle nødvendige afgifter og gældsforpligtelser.

Boudlæg er den simpleste form for bobehandling, og den benyttes kun til at afslutte dødsboer med en meget lille samlet værdi. I 2024 er beløbsgrænsen kr. 51.000,00.

Ved boudlæg udleveres boet til den nærmeste pårørende eller alternativt til den, der har sørget for begravelsen. Den, der får boudlægget, er kun ansvarlig for at betale begravelsesomkostningerne og for at rydde afdødes bolig. Afdødes gæld hæftes der ikke for.